Hvordan vurderes gang- og kundestrøm ved valg af butikslokale?

Hvorfor gang- og kundestrøm bør veje tungt ved lokalevalg

Butikslokaler skal ses i detailhandlens udvikling. SMVdanmark har opgjort, at mere end 3.100 fysiske butikker er forsvundet på landsplan siden 2013. Antallet af detailforretninger pr. 1.000 indbyggere er faldet fra 3,2 i 2013 til 2,5 i 2023. Samme analyse peger på et skifte fra lokal butikshandel til digital handel over hele landet.

For en lejer eller køber kan en travl gade derfor skjule, at strømmen ikke omsættes i lokalets varegruppe. Gang- og kundestrøm bør vurderes sammen med lokal markedsstørrelse, butikskoncentration og forbrugernes ærinde. En høj fodgængerstrøm er først et aktiv, når den kan kobles til den type kunder, butikken skal leve af.

Ved valget af butikslokale skal du konkret måle to ting: fodgængere forbi lokalet og kunder, der krydser indgangen. Suppler med data om, hvor mennesker opholder sig, hvordan de bevæger sig, og hvor de tager hen. Norlys Crowd Insights bygger på anonymiserede og aggregerede data fra Norlys' mobile netværk og kan bruges til handel og markedsanalyse.

Udvikling i antal detailforretninger i Danmark (2013–2023)

Sådan tælles gang- og kundestrøm i praksis

Trafiktællinger kan give viden om byers trafik. En tælling starter med formål og afgrænsning: skal den måle fodgængere forbi lokalet, kunder der krydser indgangen, eller begge? Vælg tællepunkter ved indgange, kryds, busstoppesteder og naturlige ruter mellem parkering eller station og butiksgaden. Tæl i butikkens åbningstid, og gentag på hverdage og i weekender, så sæson, vejr og arrangementer ikke farver billedet.

Manuelle tællinger kan skelne mellem fodgængere, cyklister, ærinde- og impulskunder og registrere retning. Maskinelle tællinger dækker længere perioder og flere timer, men skal valideres mod manuelle stikprøver. Efterbehandlingen bør rense for dobbelttællinger, opdele i tidsbånd, beregne gennemsnit og usikkerhed samt notere vejr, helligdage og særlige forhold.

Norlys Crowd Insights er et konkret værktøj, der kan vise, hvor mennesker opholder sig, hvordan de bevæger sig, og hvor de tager hen. Løsningen bruger anonymiserede og aggregerede data fra Norlys' mobile netværk og kan bruges til handel og markedsanalyse. Brug den sammen med manuelle og maskinelle tællinger ved lokalet.

Trafikdata og byens øvrige strømme som supplement

Data om trafik, infrastruktur og trafiksikkerhed kan bruges som overordnet ramme for, hvordan en mulig butikslokation er koblet til vejnet, knudepunkter og trafikale mønstre. Egne tællinger supplerer eksisterende data, fordi de kan målrettes det konkrete gadeled og butikkens åbningstid.

Kombiner tællinger ved lokalet med data om vejnet, trafikmængder, trafiksikkerhed og kollektiv trafik. Brug kort og optællinger til at identificere kundernes sandsynlige ruter. Kommunale trafikdata eller planer for gaden bør indgå, så vurderingen ikke bygger på en enkelt dags indtryk.

Danmarks Statistik kan supplere med tal for butiksomsætning. Flere regionale centre har siden 2023 haft stigende butiksomsætning, særligt inden for specialvarer og serviceydelser. Det siger ikke noget om gangstrømmen ved et enkelt lokale, men kan vise, om et centerområde har markedsmæssig medvind.

Kundestrøm under forandret forbrugeradfærd

E-handel og ændret forbrugeradfærd påvirker detailhandelsudviklingen. SMVdanmark peger på, at antallet af internethandelsvirksomheder vokser markant – ikke kun i storbyerne, men også i provinsbyerne. Udviklingen peger på et skifte fra lokal butikshandel til digital handel over hele landet.

For lokalevalget betyder det, at man skal spørge, hvilken type kundestrøm lokalet kan tiltrække. Er der tale om dagligvarer, service eller oplevelser, hvor kunden skal møde fysisk, eller om varer, hvor e-handel og levering kan tage en stor del af behovet?

Vurderingen bør skelne mellem fast ærindestrøm, impulskunder og kunder, der kombinerer flere ærinder i samme tur. Jo mere af efterspørgslen der kan flyttes digitalt, jo mere afhængigt bliver lokalet af strøm, der ikke allerede er bundet til en anden butik eller et andet formål.

Lokale forskelle: by, opland og butiksstruktur

SMVdanmark viser, at nedgangen rammer forskelligt. Mellem 2013 og 2023 forsvandt godt 3.100 forretninger på landsplan, og mindre kommuner er hårdest ramt målt pr. indbygger. København, Aarhus og Aalborg har haft den største absolutte nedgang i antallet af forretninger siden 2013.

Shoppingcentre skaber en koncentration af forskellige erhvervsaktører under samme tag. Ankre som supermarkeder, biografer eller fitnesscentre kan skabe en konstant strøm af besøgende. Det kan give en ny butik adgang til spontankøb og impulskøb, men lejepriserne i centre er typisk højere end for tilsvarende lokaler på gadeniveau.

SMVdanmark peger på øget koncentration af handel i færre og større butikker og et voksende pres fra nethandlen. Det kan give mindre variation i butikslivet og et mere ensartet bybillede i de største handelsgader.

For en konkret lokation betyder det, at gangstrømmen skal ses i lyset af, om området har få store ankerbutikker, mange små butikker eller et tyndt befolket opland. Land- og oplandskommuner skiller sig negativt ud pr. indbygger.

Tæl derfor ikke kun i den mest travle gade, men også på ruter fra parkering, station eller boligområder til lokalet. Hvis handlen koncentreres i færre butikker, kan en høj gangstrøm være bundet til en bestemt ankerbutik og ikke spredes til sidegader eller naboejendomme.

Lokale forskelle: Butiksstruktur i byer vs. landdistrikter

Sikkerhed og fremkommelighed omkring lokalet

Gangstrøm er kun en del af vurderingen; adgangsforholdene skal også være sikre og fremkommelige. Sortpletarbejdet i Danmark kan forbedres ved at styrke alle tre delelementer i processen.

I praksis bør tællingerne suppleres med registreringer af krydsningsforhold, hastighed, oversigtsforhold, belysning, parkering og varelevering omkring indgangen. Trafiksikkerhedsdata kan bruges som overordnet indikation, mens lokale forhold skal vurderes på stedet. Skal kunder krydse en trafikeret vej eller passere en uoverskuelig udkørsel, kan en høj gangstrøm i teorien være svær at omsætte i praksis.

Fra tælling til beslutning

Beslutningsgrundlaget bør samle fire typer viden: egne tællinger ved lokalet, eksisterende trafik- og trafiksikkerhedsdata, viden om forbrugeradfærd og e-handel samt lokale forskelle i butiksstruktur og opland. Tællingerne bør være sammenlignelige på tværs af kandidatlokationer: samme tællepunkter, tidsrum og skelnen mellem forbipasserende og besøgende.

Vægt gangstrømmen efter, hvor relevant den er for den konkrete varegruppe og butikstype. Mange forbipasserende er ikke det samme som mange kunder med ærinde i området. Sammenhold tal for gangstrøm med data om, hvordan kunder kommer til stedet – til fods, på cykel, i bil eller med kollektiv trafik – og med trafikale risici ved indgang og krydsning.

Resultatet er en prioritering, hvor lokalet ikke vælges på en enkelt travl dag. Vælg i stedet ud fra et dokumenteret billede af, hvor stor strømmen er, hvornår den er der, hvem den består af, og hvor sandsynligt den bliver til kunder for netop den butik.

Praktisk tjekliste for hvert kandidatlokale: Afgræns først, om tællingen skal måle fodgængere forbi lokalet, kunder der krydser indgangen, eller begge. Vælg faste tællepunkter ved indgang, kryds, busstoppested og ruter fra parkering eller station. Tæl i åbningstiden, og gentag på hverdage og i weekender.

Registrer manuelt fodgængere, cyklister, ærinde- og impulskunder samt retning. Suppler med maskinelle tællinger over længere perioder, og validér dem mod manuelle stikprøver. Rens for dobbelttællinger, opdel i tidsbånd, beregn gennemsnit og usikkerhed, og noter vejr, helligdage og arrangementer.

Sammenlign kandidatlokaler med samme tællepunkter, tidsrum og skelnen mellem forbipasserende og besøgende. Vægt gangstrømmen efter varegruppe og butikstype. Mange forbipasserende er ikke det samme som mange kunder med ærinde i området.

Kombiner tallene med trafik- og trafiksikkerhedsdata, forbrugeradfærd og e-handel samt lokale forskelle i butiksstruktur og opland. Vurder adgang til fods, på cykel, i bil eller med kollektiv trafik, og med trafikale risici ved indgang og krydsning. Afslut med en prioritering, der ikke hviler på en enkelt travl dag.

Når strømmen er vurderet, skal økonomien med: totalleje, forbrugsudgifter, fællesudgifter og eventuel moms. Vurder, om lejen er brutto eller netto, og om den reguleres ved trappeleje eller indeksregulering. Erhvervslejeloven regulerer lejemålet, så depositum, opsigelsesvilkår og vedligeholdelsesansvar bør læses, før lokalet vælges.